Om Mig

Mit navn er Lina. Hos Lycka Healing ønsker jeg at inspirere flere til at leve med en større sjælskontakt.

Allerede som barn, havde jeg en stærk kontakt til dyr og naturen, og jeg var så heldig at have meget af det omkring mig ved mit barndomshjem i Sverige. Jeg var meget draget til den natur som jeg voksede op i. Jeg gik lange ture alene med min hund i skoven, over marker og ved vand. Den stilhed jeg var omgivet af, ved jeg nu, var meget vigtig og healende for en sådan lille sensitiv pige som mig. I naturen kunne jeg lade op og være helt mig selv. Jeg følte at den omfavnede mig. Dyrene havde samme effekt på mig. 

Jeg valgte en naturvidenskabelig bane og uddannede mig til dyrlæge. Det var sådan jeg havnede i Danmark og det er jeg meget taknemmelig for. Uddannelsen var enormt spændene. At f.eks. dykke ned i den mindste celle og se hvordan de i samspil bygger et unikt mønster med komplekse funktioner for at danne et organ, var en af mange magiske oplevelser. Naturen er magisk og forunderlig. Og jeg tror der er mange med mig som bliver ærbødig når man studerer naturens mirakler. 

Jeg har altid følt at jeg er en del af noget større. Jeg mærker sjælen i alt levende og dyrenes og naturens healende kraft. Jeg har meget svært ved at acceptere hvad vi gør ved dem og jeg ønsker deres frihed. Og som højsensitiv person i et resultat- og pengeorienteret samfund, kan det være svært at føle at man passer ind. Jeg var nød til at bygge et panser omkring min sensitivitet og undertrykkede den. Stille og roligt visnede min sjæl bag det panser. Derfor var jeg til sidst nød til at ændre min arbejdssituation. Det skete ikke over en nat, men med en krop som skreg efter forandring, blev jeg guidet til at finde en ny slags hverdag.

En stemme hviskede indeni mig. i takt med at jeg blev guidet væk fra det konventionelle. En urstemme fra dybet af min sjæl, den samme som jeg talte med i skoven som barn. Den vidste udmærket godt hvad hvad jeg skulle. Min krop og mit sind var bare lidt langsomme med at tage det ind. Da jeg begyndte på healeruddannelsen 2021 var jeg dog ikke i tvivl mere. Fordi healing handler om så meget mere end en time på briksen. Det er en måde at anskue livet på. Når du kontakter din egen guidning, fra det reneste sted, er du med til at bygge en bedre verden. Det drejer sig om en altomfattende kraft som forbinder alt. Og det er denne kraft og stemme om jeg altid har kunnet mærke fra dybet af mit indre, selv om det moderne samfund er god til at sløre det for os.  

Som healer, ser jeg mig selv som en personlig træner, blot på det sjælslige plan. 

 I afsnittet “healingformer” kan du læse mere om tegn på at du ville have gavn af healing. Det er blot nogle eksempler. Du er altid velkommen at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvis du har flere spørgsmål til healing. Jeg glæder mig til at møde dig!

Kærligst, Lina

"A healer is not someone who takes away your pain and disease. A true healer awakens your ability to heal yourself"